Et rekordstort antal kunder og et markant løft i salget har gjort det til et gyldent regnskabsår for Jysk. Nu mærker medarbejderne i de danske butikker også succesen – i form af en næsten tredoblet bonusudbetaling.
Det oplyser Jysk i en pressemeddelelse.
I alt får butiksmedarbejderne del i den samlede bonuspulje på 22,8 mio. kr., fordelt på 112 af kædens 117 danske butikker. Det svarer til et gennemsnit på 20.000 kr. pr. medarbejder i de butikker, der har præsteret over forventning. Sidste år lød den samlede bonus på 8,3 mio. kr.